8
8
 ledige stillinger på HKKommunaljob
101
101
 ledige stillinger i profiljob netværket
Gem annonce
Halsnæs Kommune

Halsnæs Kommune

|
Nordsjælland
|
Indrykket 07-09-2020

Ølsted Skole søger skolesekretær

Ølsted Skole søger skolesekretær pr. 1. november 2020.

 

Vores skolesekretær skal kunne klare en bred vifte af opgaver lige fra borddækning ved receptioner til prøveafvikling og udstedelse af eksamensbeviser i udskolingen. Det er nødvendigt, at man som ansøger kan trives i et meget travlt og levende miljø.

 

Opgaver, der bl.a. knytter sig til stillingen

  • Servicering af alle brugere, herunder syge og tilskadekomne elever.

  • Kalenderstyring for skolen og for ledelsesteamet (i Aula og Outlook).

  • Bogføring, herunder budget og regnskab.

  • Diverse indberetninger og servicering af Børn, Unge og Læring i kommunen.

  • Elev- og personaleadministration i Aula, Tabulex Tea, OPUS, SBSYS.

  • Øvrige administrative opgaver (løn til vikarer, materialebestillinger, indkøb, klargøring af møder m.v.)

  • Ansvarlig for skolens hjemmeside, hovedmail, Aula opslag og henvendelser.

  • Vikardækning fra morgenstunden (mødetid 7:10).

 

Vi forventer, at du

  • har en administrativ baggrund og kan sætte dig ind i nye opgaver

  • er skolens ansigt udadtil og forstår vigtigheden af, at være anerkendende over for skolens brugere

  • har erfaring fra en uddannelsesinstitution gerne en folkeskole

  • formulerer dig fejlfrit i såvel skrift som tale

  • er fleksibel og initiativrig, positiv, løsningsorienteret og har let til smil

  • har overblik, er struktureret og kan holde fokus også i pressede situationer

  • er udadvendt, serviceminded og kan lide at have travlt

  • kan lide børn, unge mennesker, forældre og gode kolleger.

 

Vi tilbyder et job

  • på en lokal folkeskole placeret i skønne naturomgivelser i Nordsjælland

  • et varieret job med udviklingsmuligheder

 

Ølsted Skole

Skolen, som er forankret i et aktivt og engageret lokalområde, gik i august 2019 fra at være en del af en større distriktsskole til nu, at være en selvstændig tosporet skole for 0.-9. årgang. Skolen er bl.a. i dette efterår blevet Verdensmålsskole i UNESCO-regi.

 

Vi skal videre i arbejdet med at forme vores skole gerne sammen med dig, som også brænder for at lave en god skole for vores brugere. Skolen skal i skoleåret 20-21 udbygges til, at kunne rumme alle årgange og skal også gennemgribende renoveres med bl.a. ny tilbygning til 8.- og 9. årgang, nyt PLC, nye faglokaler og moderniserede elevområder.

 

Ølsted Skole ligger i et naturskønt område tæt på Hillerød og Frederikssund. Der er gode offentlige transportmuligheder bl.a. med direkte togforbindelse til Hillerød. Hvis man kommer fra København, når man hurtigt Ølsted, da man kører imod trafikken.

 

Hvis du er blevet nysgerrig og har fået lyst til at høre mere, er du meget velkommen til at kontakte Skoleleder Trine Stein Graakjær på tel. 21 51 46 53.

 

Det praktiske

Stillingen er en fast stilling.

Der gøres opmærksom på, at der indhentes børneattest og straffeattest ved evt. ansættelse.

 

Løn og ansættelsesforhold

Efter gældende overenskomst samt principperne for Ny løn.

 

Ansøgningsfrist

Fredag den 25. september kl. 12:00.

Vi forventer at afholde samtaler mandag den 28. september om eftermiddagen.

 

Om Halsnæs Kommune

Halsnæs er ikke som alle andre. Halsnæs byder på rå, nærværende og autentiske oplevelser i Kongernes Nordsjælland, der giver enestående muligheder for at udfolde sig. Halsnæs er ikke for fint, og det føles ægte. I Halsnæs byder vi folk indenfor i en afslappet stemning, hvor alle kan deltage og være sig selv.

 

Halsnæs Kommune er en moderne og rummelig arbejdsplads i stadig forandring. Vi er en røgfri arbejdsplads fra 1. august 2020. Læs mere om Halsnæs Kommune på www.halsnaes.dk eller på vores LinkedIn-profil. Vi opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, handicap, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

Du har ikke knyttet nogen dokumenter til din ansøgning. Klik på 'OK' knappen nedenfor for at sende din ansøgning alligevel eller klikke på knappen "Annuller" og vedhæfte dokumenter, før du sender din ansøgning igen

Kontakt

Halsnæs Kommune

Rådhuspladsen 1
3300
Frederiksværk
Danmark
Praktisk information
Oprettet:
07-09-2020
Udløber:
25-09-2020
Kviknummer:
LJA-81036617
Jobtype:
Fuldtid
Arbejdsområde:
Administration
Beliggenhed
Gem annonce