Kontakt

Københavns Kommune

Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference
Københavns Kommune

Københavns Kommune

|
Storkøbenhavn
|
Indrykket 09-06-2021

Professionelle og dygtige kontaktcentermedarbejdere til Københavns Borgerservice

Vil du være med til at give Københavns virksomheder og borgere service i verdensklasse?

Københavns Borgerservice søger flere professionelle og dygtige kontaktcentermedarbejdere, der kan give service i topklasse og med smil i stemmen hjælpe borgere og virksomheder, der ringer ind.

I Københavns Borgerservice er vores kerneopgave at gøre det nemt at være københavner og give overblik og svar. Hvert år modtager vi omkring en million telefonopkald, og vi har en klar ambition om, at servicen altid er kompetent, i øjenhøjde og fagligt korrekt.

Lige nu søger vi flere kollegaer til vores kontaktcenterteams. Her tager vi blandt andet telefoner for Teknik- og Miljøforvaltningen og Københavns Kommunes hovednummer.

Dine opgave vil være telefonbetjening. Du kan på sigt blive superbruger eller projektdeltager på et område.

Du besidder følgende kompetencer

  • Du kan arbejde selvstændigt og struktureret

  • Du elsker at yde en god service på telefonen og har erfaring med at besvare opkald med et højt serviceniveau fra en lignende stilling

  • Du er imødekommende og velformuleret både mundtligt og skriftligt, også på engelsk

  • Du har let ved at lære nyt og har lyst til hele tiden at udvikle dine kompetencer inden for god telefonkommunikation og de relevante fagområder

  • Du er holdspiller, der bidrager til arbejdsfællesskabet

  • Du må gerne kende til kommunikationsmetoden Styrket Borgerkontakt

 

Vi tilbyder

I Københavns Borgerservice har vi fokus på borgere og virksomheder med blik for nye teknologiske muligheder og fokus på høj medarbejdertrivsel og et godt arbejdsfællesskab. Vi arbejder professionelt med telefoni og forsøger hele tiden at bruge den viden, vi får i kontaktcentrene til at forbedre servicen til borgerne og virksomhederne på andre kanaler.

Vi tilbyder ansættelse i et uhøjtideligt, nytænkende og spændende arbejdsmiljø med engagerede og dygtige kollegaer. Vi har et grundigt introduktionsforløb, som klæder dig på i forhold til den faglige del af jobbet. Vi forventer, at du på forhånd er godt inde i service og samtaleteknik.

Derudover får du en arbejdsplads centralt beliggende i København og mulighed for hver dag at hjælpe københavnerne på et vigtigt og spændende område.

Løn- og ansættelsesforhold

Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst mellem Kommunernes Landsforening og HK/Kommunal. Arbejdstiden er 37 timer om ugen. Arbejdsstedet er Nyropsgade eller Njalsgade.

Ansættelse sker hurtigst muligt.

Vil du høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte teamleder Amalie Eriksen på 2134 0177.

Søg via nedenstående link senest onsdag den 23. juni 2021

Samtaler holder vi ultimo juni.

Kultur- og Fritidsforvaltningen

I Kultur- og Fritidsforvaltningen tror vi på, at tillid og samarbejde både øger medarbejdernes trivsel og højner kvaliteten, produktiviteten og vores evne til at gå nye veje.

 

 

 


Praktisk information
Oprettet:
09-06-2021
Udløber:
23-06-2021
Kviknummer:
LJA-82228300
Jobtype:
Fuldtid
Arbejdsområde:
Administration,
Konsulent og rådgivning