Kontakt

Næstved Kommune

Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference
Næstved Kommune

Næstved Kommune

|
Sydsjælland inkl. Møn
|
Indrykket 21-11-2019

Lønkonsulent til Næstved kommunes Center for Koncernservice, Team Løn og Personale (vikariat)

Vi søger en lønkonsulent til et barselsvikariat. Stillingen er organisatorisk placeret i Center for Koncernservice i Team Løn og Personale, som løser opgaver inden for løn, personalejura, refusioner, rekruttering mm.

Vi er 25 medarbejdere og en teamleder i teamet, og i hele centeret er der 4 teams og ca. 100 medarbejdere.

Du skal løse lønkonsulentopgaver for bl.a. dagtilbud- og skoleområdet, og du skal arbejde tæt sammen med 9 lønkonsulentkolleger samt teamets øvrige medarbejdere. Herudover skal du også samarbejde med de øvrige fagområder i centeret om at understøtte kommunens virksomheder og centre.

Dine primære opgaver som lønkonsulent er at oprette og indberette i lønsystemet, udarbejde ansættelsesbreve, lønaftaler og ændringsbreve og vejlede medarbejdere og ledere vedrørende løn, refusion, overenskomster og arbejdstidsaftaler m.v.

Vi bruger KMD OPUS lønsystem og Rollebaseret Indgang. Vores ESDH-system er SBSYS.

Vi tilbyder

  • et godt arbejdsmiljø, hvor der er travlt men plads til at hjælpe hinanden.

  • engagerede kolleger, der sætter en ære i at give god, kompetent rådgivning og service.

  • selvstændigt ansvar for dine opgaver.

  • udadvendte konsulentfunktioner.

  • tværgående samarbejde mellem konsulenter i teamet og på tværs af centeret.

  • et spændende job i løbende udvikling.

 

Vi forventer, at du

  • har relevant uddannelse.

  • har arbejdet med KMD lønsystem samt Rollebaseret Indgang.

  • har erfaring med fortolkning af kommunale overenskomster og aftaler.

  • har flair for at rådgive og servicere på flere niveauer i en organisation.

  • kan arbejde selvstændigt og samtidig være en aktiv medspiller i dit team og i centeret.

  • har nemt ved at tilegne dig færdigheder inden for diverse IT-systemer.

  • kan kommunikere og formidle mundtligt og skriftligt.

 

Du kan se job- og personprofilen her.

Relevant uddannelsesbevis skal vedhæftes.

Løn- og ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst mellem KL og HK/Kommunal.

Tiltrædelse den 1. februar 2020.

 Arbejdstid pr. uge 37 timer.

Vil du vide mere

Du er velkommen til at kontakte teamleder Ann Sofie Kannegaard på telefon 2291 0001 eller lønkonsulent Helle Rasch på telefon 5588 5632.

Ansøgningsfrist søndag den 8. december 2019.

Ansættelsessamtaler afholdes onsdag den 11. december 2019.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning.

Næstved Kommune har pr. 1. januar 2020 indført røgfri arbejdsdag.


Praktisk information
Oprettet:
21-11-2019
Udløber:
08-12-2019
Kviknummer:
LJA-77676265
Jobtype:
Fuldtid
Vikar/barsel
Arbejdsområde:
Administration,
Økonomi og regnskab