4
4
 ledige stillinger på HKKommunaljob
29
29
 ledige stillinger i profiljob netværket
Gem annonce
Region Hovedstaden, Psykiatri

Region Hovedstaden, Psykiatri

|
Storkøbenhavn
|
Indrykket 27-05-2021

Fagligt stærk sekretær søges til Campus for Psykiatrisk Simulation, Psykiatrisk Center Ballerup

Vi mangler en engageret og selvstændig HK-sekretær med god jordforbindelse, flair for koordinering og lyst til bred opgavevaretagelse til Campus for Psykiatrisk Simulation (CAPS).

 

Vi er et lille nyt team, der opbygger og udvikler simulationsbaserede aktiviteter i CAPS til gavn for patienter og medarbejdere, både ved brug af full-scale simulation og VR-løsninger. Som sekretær hos os er opgaverne mangeartede og omfatter blandt andet HR-opgaver, administration og koordinering af alt fra kalendere til skuespillere.

 

Du skal have mod på og trives med udfordringer, have flair for at gribe de mange bolde, der er i luften og forvandle dem til aktiviteter.

 

I det daglige vil du blive en del af centrets dynamiske team af kursusledere og studentermedhjælpere.

 

Vi kan ligeledes tilbyde:

 

  • Indflydelse på arbejds- og opgavetilrettelæggelse

  • En arbejdsdag, hvor din indsats er vigtig og værdsat

  • Engagerede kolleger på et center i udvikling i et grønt område med gode trafikale forbindelser og med mange P-pladser

  • Arbejde på den første enhed i Danmark der er målrettet simulationsbaseret træning i psykiatrien.

 

Du er den helt rette, hvis du:

 

  • Er uddannet sekretær eller anden HKer

  • Har kendskab til en eller flere af Kursusportalen, SAP, Workzone og SilkeborgData

  • Har erfaring med at koordinere undervisning, vagtplaner eller lignende aktiviteter

  • Har gode samarbejdsevner, er mødestabil og fleksibel

  • Trives med at omdanne ide til praksis og holde hånd i hanke med en flok akademikere

 

Er du den rette blæksprutte, der holder af en afvekslende arbejdsdag, ofte med fuld fart over feltet, så glæder vi os til at modtage din ansøgning.

 

Ansættelsesvilkår

Stillingen er på 37 timer ugentligt. Arbejdstiden er fleksibel og aftales med leder. Arbejdstiden ligger indenfor tidsrummet kl. 07.15-17.00. Stillingen er til besættelse fra 15.08.2021 eller efter aftale.

 

Løn- og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst.

 

Ansøgningsprocedure

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte CAPS leder Barbara Hoff Esbjørn på 21 28 44 19 eller mail: barbara.esbjoern@regionh.dk

 

Ansøgningsfristen er den 20. juni 2021.

Ansøgning, CV, uddannelsespapirer og andre relevante dokumenter sendes via linket på siden.

 

Ansøgningssamtaler forventes afholdt den 23. juni 2021.

 

Om Psykiatrisk Center Ballerup

Vi er et stort universitetshospital i vækst med en lang række ambulante tilbud, døgnåben akutmodtagelse og 160 sengepladser, med 5 intensive afsnit. Vi har lands- og specialfunktioner inden for døvepsykiatri, transkulturel psykiatri og spiseforstyrrelse

 

Læs og hør mere om Region Hovedstadens Psykiatri som arbejdsplads på  "Job i Psykiatrien"

 

www.psykiatri-regionh.dk/onboarding

 

Det handler om liv

Om at forbedre liv, forstå liv og forandre liv. Om sammenhængen imellem krop, sind og omverden. I Region Hovedstadens Psykiatri hjælper du mennesker med psykisk sygdom til at mestre eget liv. 

 

Det handler også om dit arbejdsliv. Du træder ind i en verden af muligheder og mangfoldighed. Et sted med et stærkt vidensmiljø, hvor vi hele tiden arbejder med at forbedre os for at skabe værdi for patienten. Et sted, hvor du hjælper mennesker og vokser fagligt.

 

Du får et arbejde der giver mening, fordi det handler om liv.

 

Fakta

  • Danmarks største psykiatriske hospital fordelt på 10 centre

  • Behandler 50.000 patienter årligt

  • Introforløb for nye medarbejdere

  • Forgangshospital for patientinddragelse.


Du har ikke knyttet nogen dokumenter til din ansøgning. Klik på 'OK' knappen nedenfor for at sende din ansøgning alligevel eller klikke på knappen "Annuller" og vedhæfte dokumenter, før du sender din ansøgning igen

Kontakt

Region Hovedstaden, Psykiatri

Psykiatrisk Center Ballerup
2750
Ballerup
Danmark
Praktisk information
Oprettet:
27-05-2021
Udløber:
20-06-2021
Kviknummer:
LJA-82166481
Jobtype:
Fuldtid
Arbejdsområde:
Administration,
Behandling og sundhed
Beliggenhed
Gem annonce