11
11
 ledige stillinger på HKKommunaljob
262
262
 ledige stillinger i profiljob netværket
Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference
Københavns Kommune, Sundheds- og Omsorgsforvaltningen

Københavns Kommune, Sundheds- og Omsorgsforvaltningen

|
Storkøbenhavn
|
Indrykket 29-10-2018

Dygtig administrativ medarbejder til HR og kvalitetsudvikling i Center for Analyse, HR og Kvalitet

Vi søger en dygtig og ambitiøs medarbejder til administrative opgaver og understøttelse af ledelsesudvikling i Sundheds- og Omsorgsforvaltningen i Københavns Kommune.

 

Som administrativ medarbejder hos os indgår du i et godt fagligt miljø med engagerede kolleger og en nærværende ledelse. Du kommer til at arbejde med opgaver, som medvirker til at sikre, at syge og ældre borgere i Københavns Kommune får god hjælp og støtte. 

 

Center for Analyse, HR og Kvalitet

Du vil blive ansat i Center for Analyse, HR og Kvalitet. Centret består af tre afdelinger, og du vil primært løse opgaver i to af afdelingerne, nemlig Afdelingen for Kvalitet og Borgersikkerhed og Afdelingen for Organisation og HR.

 

Afdelingen for Kvalitet og Borgersikkerhed arbejder med kvalitetsudvikling, tilsyn, utilsigtede hændelser og borgerinddragelse. Afdelingen for Organisation og HR arbejder med kompetenceudvikling, nye læringsformer, ledelsesudvikling, rekruttering og organisationsudvikling.

 

Om rollen som administrativ medarbejder

Som administrativ medarbejder i de to afdelinger kommer du til at arbejde tæt sammen med afdelingernes medarbejdere, og det er derfor vigtigt at du har gode samarbejdsevner og er nysgerrig på at udvikle dig og lære nyt. 

 

Du kommer til at arbejde med administrative opgaver for begge afdelinger. Det er fx opgaver vedr. rekruttering, ansættelse og introduktion, autorisationer til IT-systemer, kalenderbookninger, mødeplanlægning, kalenderstyring m.v. 

 

Du bliver en del af ledelsesudviklingsteamet i Afdelingen for Organisation og HR. Teamet arbejder med bl.a. lederuddannelse, konferencer, lederrekruttering, lederevaluering, organisationsdata om forvaltningens ca. 450 ledere m.v.

 

Du vil skulle hjælpe teamet med en række planlægningsmæssige, koordinerende praktiske opgaver på ledelsesudviklingsområdet. Det er fx tilrettelæggelse af lederkonferencer og masterclasses, koordinering af tilmeldinger til lederkurser, administration af puljer til lederudvikling og coaching, vedligeholdelse af data om ledere og lignende. Det vil derfor være en fordel, hvis du har erfaring med eller interesse for ledelsesudvikling. 

 

Hvem er du?

Vi forventer, at du har en relevant administrativ uddannelse, fx professionsbachelor i offentlig administration, kommunom eller lignende. Du har god sans for orden og detaljer, er serviceminded og verdensmester i at samarbejde. Du kan kommunikere med ledere på alle niveauer og er god til at skrive. Du har et godt humør og kan lide at arbejde i et uformelt miljø. 

 

Løn- og ansættelsesforhold

Stillingen kan være på 30-37 timer om ugen, afhængig af dine ønsker. Der er gode muligheder for fleksibel tilrettelæggelse af arbejdstiden, og vi er en familievenlig arbejdsplads. 

 

Ansættelse er fra den 1. januar 2019.

 

Mere information

Hvis du ønsker at høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Mette Bergholdt på 2026 6508.  

 

Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV og relevante eksamenspapirer.

 

Søg stillingen via nedenstående link senest tirsdag den 13. november 2018

 

Vi holder første samtaler i uge 47 og anden samtaler i uge 48. 


Kontakt

Københavns Kommune, Sundheds- og Omsorgsforvaltningen

Sjællandsgade 40
2200
København N
Danmark
Praktisk information
Oprettet:
29-10-2018
Udløber:
13-11-2018
Kviknummer:
LJA-67203505
Jobtype:
Fuldtid
Arbejdsområde:
Administration
Beliggenhed
Lignende job
Randers Kommune
Randers, Østjylland
Frist:
18-11-2018
Faaborg-Midtfyn Kommune
Fyn
Frist:
21-11-2018