10
10
 ledige stillinger på HKKommunaljob
249
249
 ledige stillinger i profiljob netværket
Gem annonce
Ballerup Kommune

Ballerup Kommune

|
Storkøbenhavn
|
Indrykket 12-04-2019

Administrativ medarbejder

Staben i Center for Arbejdsmarked i Ballerup Kommune søger en dygtig og engageret administrativ medarbejder, der vil være med til at udvikle og understøtte vores administrative opgaver.

VI TILBYDER
Som administrativ medarbejder i Stab samarbejder du med dygtige og dedikerede kollegaer. Hvor vi sætter fagligheden og samarbejdet omkring opgaverne i højsædet.

Vi søger en administrativ medarbejder med et godt overblik, som er god til at koordinere og prioritere sine opgaver, og som sætter pris på alsidige opgaver, hvor der kræves en høj grad af samarbejde for at få opgaven løst. Er du vant til at håndtere mange og forskellige opgaver, hyppige deadlines og afbrydelser, og er du dygtig til at arbejde struktureret? Så er du måske vores nye kollega.

I staben understøtter vi en række opgaver, hvor vi kigger på opgavefordelingen hen ad vejen. Derfor vil dine opgaver også afhænge af hvilke kompetencer, du byder ind med. Du vil derfor kunne komme til at arbejde med denne type opgaver:

  • Samarbejde med kolleger ift. understøttelse af projekter

  • Understøttelse af ledelsen ift. fx dagsordener til ledermøder, personalemøder, arrangementer mv.

  • Datatræk i en række forskellige systemer

  • Sekretariatsfunktion for vores pensionsnævn

  • Beskrive og udvikle arbejdsgange

  • Pulje og fondssøgning på hele beskæftigelsesområdet

  • Praktikaftaler.

VI SØGER
Vi lægger vægt på, at du er god til at tilegne dig ny viden, og at du er nysgerrig og proaktiv i din tilgang til hverdagens opgaver. Det er også vigtigt for os, at du er struktureret og forstår helhedsorienteret opgaveløsning, og at du er motiveret for at sætte dig ind i relevante lovområder.

Du trives med at arbejde på tværs af fagskel og samarbejder derfor godt med både sagsbehandlere, ledere, faglige koordinatorer og kollegaer i staben.

DERUDOVER SØGER VI EN KOLLEGA, SOM

  • Er uddannet kontorassistent, eller har en anden uddannelses- og erfaringsmæssig baggrund, der kan understøtte det administrative arbejde

  • Er interesseret i fortsat faglig udvikling

  • Ser IT og digitalisering som en naturlig og integreret del af opgaveløsningen og har flair for brug af it-systemer og gerne vil nørde i systemerne og lære fra sig

  • Kan se sig selv i en undervisningssituation

  • Har gode samarbejdsevner, er udtalt systematisk og kan bevare overblikket, samt har en motiverende, innovativ og igangsættende tilgang til opgaverne

  • Har evnen til at arbejde individuelt såvel som at arbejde i et team

  • Er stærk i skriftlig kommunikation

  • Har et positivt sind og et godt humør

  • Kan se sig selv arbejde i et team, hvor vi har travlt og hvor vi alle tager fra.

LIDT OM OS
Stab består af ca. 9 medarbejdere plus ca. 4 digitaliseringsmedarbejdere. Du vil få kollegaer, der bl.a. har økonomisk, administrativ og akademisk baggrund. Fælles for os alle er, at vi er meget engagerede og er stolte af vores faglige dygtighed.

Stab understøtter et center og et fagområde i rivende udvikling, hvor vi har travlt og arbejder med korte deadlines. Vi lægger vægt på fælles læring og understøtter hinanden på tværs af fagområder og opgaver. Vi arbejder med social kapital og lægger vægt på et godt arbejdsmiljø, hvor imødekommenhed og hjælpsomhed over for kollegaerne er i højsædet.

Som stabsfunktion forventes det, at vi går foran på beskæftigelsesområdets mange dagsordener og vi skal både vide lidt om det hele, men også kunne gå i dybden på de enkelte specialiserede områder.

LØN OG ANSÆTTELSESVILKÅR
Løn og ansættelse ifølge gældende overenskomst efter principper om lokal løndannelse efter aftale med den forhandlingsberettigede organisation.

Stillingen er på 37 timer ugentligt og ønskes besat hurtigst muligt.

Arbejdsstedet er Center for Arbejdsmarked i Ballerup Kommune, Baltorpvej 156, 2750 Ballerup. Centret forventes at flytte til åbne kontorlandskab på Ballerup Rådhus i efteråret 2019.

YDERLIGERE INFORMATION
Ring og hør mere om jobbet hos afsnitsleder for Stab og Ydelser Julie Appelt Honoré på telefon 4048 0486 eller skriv til jhon@balk.dk, eller Anette Boe Dalskov på telefon 4477 2917 eller skriv til adb@balk.dk

ANSØGNINGSFRIST: 8. MAJ 2019 - KL 20.00

Vi afholder ansættelsessamtaler den 20. maj 2019.

Tiltrædelse snarest muligt.

Vi foretrækker, at du sender din ansøgning online. Klik på send ansøgning og vedhæft din ansøgning, dit CV og dit uddannelsesbevis.

TILTRÆDELSE:
Hurtigst muligt

STILLINGSTYPE:
Fastansættelse

UGENTLIGT TIMETAL:
37 timer

AFDELING:
C-ARB Stab

KONTAKTPERSON:
Julie Appelt Honoré

TELEFON:
4048 0486

OVERENSKOMST:
Kontor- og it-personale

 


Du har ikke knyttet nogen dokumenter til din ansøgning. Klik på 'OK' knappen nedenfor for at sende din ansøgning alligevel eller klikke på knappen "Annuller" og vedhæfte dokumenter, før du sender din ansøgning igen

Kontakt

Ballerup Kommune

Center for Arbejdsmarked
2750
Ballerup
Danmark
Praktisk information
Oprettet:
12-04-2019
Udløber:
08-05-2019
Kviknummer:
LJA-72497497
Jobtype:
Fuldtid
Arbejdsområde:
Administration
Beliggenhed
Gem annonce
Lignende job
Lejre Kommune
Lejre, Midtsjælland
Frist:
08-05-2019
Synscenter Refsnæs
Kalundborg, Vestsjælland
Frist:
26-04-2019